etablering – acconor.dk https://acconor.com/da-dk Wed, 23 Apr 2025 06:07:20 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.8 https://acconor.com/da-dk/wp-content/themes/actinomic/assets/images/actinomic-favicon.png?1.10.9 etablering – acconor.dk https://acconor.com/da-dk 32 32 Reelle rettighedshavere https://acconor.com/da-dk/reelle-rettighedshavere/ Fri, 09 Jun 2023 17:28:22 +0000 https://www.scanvisio.com/da/?p=3517 En reel rettighedshaver (på norsk: reell rettighetshaver) i henhold til norsk hvidvaskningslovgivning er en norsk eller udenlandsk person, der opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

  • Ejer mere end 25% af virksomheden direkte eller indirekte.
  • Kontrollerer mere end 25% af stemmerettighederne i virksomheden, fx gennem bestemmelser i vedtægter eller stemmerettigheder knyttet til bestemte aktieklasser.
  • Har ret til at udnævne eller afsætte mere end halvdelen af virksomhedens bestyrelse, fx gennem ansættelsesforhold, aftaler eller bestemmelser, der giver ret til at udpege et antal af selskabets bestyrelsesmedlemmer.
  • Udøver anden tilsvarende indflydelse eller kontrol, fx via fuldmagt eller som værge for en person, der er reel rettighedshaver.

Man kan være reel rettighedshaver enten ved direkte ejerskab eller på indirekte grundlag.

Som autoriseret tjenesteleverandør er Acconor forpligtet til at gennemføre kundekontrol/KYC (“Know Your Customer” / “kend din kunde”) både ved etablering af kundeforhold og løbende. I den forbindelse vil følgende information blive efterspurgt fra alle reelle rettighedshavere:

  • Farve-kopi af pas eller nationalt ID (begge sider)
  • Dokumentation for adresse
  • Mobilnummer
  • E-mailadresse
  • Oplysning om hvorvidt personen er politisk eksponeret (PEP) i henhold til hvidvaskningslovens definition

Kopi af ID bekræftes enten via nordisk digital signatur (hvilket Acconor sørger for) eller notarielt (hvis nordisk digital signatur ikke er tilgængelig). Kunden er forpligtet til at levere denne information. Hvis der opstår forhold, som umuliggør gennemførelsen af KYC, skal kundeforholdet bringes til ophør.

]]>
Valg af virksomhedsform https://acconor.com/da-dk/etablering-i-norge/ Thu, 10 Mar 2016 10:48:30 +0000 http://scanvisio.com/?p=246 Etablering og registrering af virksomhed i Norge – A/S eller NUF?

Når en dansk virksomhed skal etableres i Norge, er det vigtigt at træffe det rigtige valg af virksomhedsform. For en dansk virksomhed står valget som oftest mellem disse to:

  • Oprettelse af aktieselskab (A/S) – på norsk: aksjeselskap (AS)
  • Registrering af udenlandsk (den danske) virksomhed – på norsk: Norskregistrert utenlandsk foretak (NUF)

Andre norske selskabsformer kan naturligvis også komme på tale, men i praksis er det sjældent.

Hvad er forskellen mellem AS og NUF?

Filial – norskregistrert utenlandsk foretak (NUF)

Et NUF er ensbetydende med:

  • Registrering af den danske virksomhed i Norge. Virksomheden får en norsk filial.
  • Filialen er ikke en selvstændig juridisk enhed.
  • Den danske virksomhed hæfter for alle forpligtigelser som er knyttet til den norske filial.
  • Virksomheden registreres i enhetsregisteret og får et organisationsnummer (tilsvarer et CVR-nummer).
  • Filialen kan momsregistreres i Norge.
  • Forretningsadressen kan ligge i Norge eller i hjemlandet. Dermed kan filialen have fast driftssted i enten hjemlandet eller i Norge.

Selskab – norsk aktieselskab (AS)

Et AS er ensbetydende med:

  • Stiftelse af et norsk aktieselskab (datterselskab).
  • Selskabet er en selvstændig juridisk enhed.
  • Stiftelsesdokumenter udfærdiges, der skal udpeges en bestyrelse og evt. en direktør. Personer med tilknytning til selskabet skal have enten norsk personnummer eller norsk skattenummer (D-nummer). Krav til aktiekapital i Norge er kun NOK 30.000,- (det anbefales aktiekapitalens størrelse afspejler den forventede aktivitet).
  • Den danske virksomhed (moderselskabet) hæfter ikke for forpligtigelser i det norske selskab, med mindre der specifikt er givet moderselskabsgarantier.
  • Forretningsadressen ligger i Norge.
]]>
Moderselskabsgaranti https://acconor.com/da-dk/moderselskabsgaranti/ Tue, 08 Mar 2016 08:38:51 +0000 http://scanvisio.com/?p=244 (parent company guarantee) Moderselskabsgaranti kan være et aktuelt tema, når et dansk firma etablerer et datterselskab (aktieselskab) i Norge. I udgangspunktet er datterselskabet en selvstændig juridisk enhed, og der er dermed ingen ansvarsbinding til moderselskabet, med mindre der specifikt er givet moderselskabsgarantier.]]> NUF https://acconor.com/da-dk/nuf/ Mon, 05 Mar 2012 13:25:22 +0000 http://scanvisio.com/?p=264 Norskregistrert Utenlandsk Foretak (Norskregistreret udenlandsk virksomhed)
For en dansk virksomhed tilsvarer dette at oprette en norsk filial. Det er den danske virksomhed som er den juridiske enhed og aftalepart, i modsætning til hvis man opretter et (datter)selskab.

Ved NUF-registrering får den udenlandske virksomhed et norsk organisationsnummer (tilsvarer et cvr.nr.) og forkortes org.nr. Man kan være registreret med og uden fast driftssted i Norge, noget som kan påvirke både virksomhedens og de ansattes skattepligt. NUF’et kan momsregistreres.

Læs mere på Skatteetatens hjemmeside om registreringspligter for udenlandske selskaber i Norge og for selvstændige (enkeltmandsvirksomhed).

Medarbejderne hos Scanvisio er specialister i drift af virksomhed over landegrænser. Kontakt os for at komme sikkert og rigtigt videre.

]]>