– Sådan får du som dansk virksomhed et .no-domæne.
Et norsk domæne (.no) kan være en afgørende faktor, hvis din virksomhed ønsker at etablere sig eller operere seriøst i Norge. Det styrker både tillid, lokal synlighed og tilstedeværelse i søgemaskiner – og kan være et vigtigt led i din branding.
Men i modsætning til danske .dk-domæner stiller norske myndigheder en række krav for at kunne registrere et .no-domæne. Her guider vi dig gennem alt, du skal vide – og viser, hvordan Acconor kan hjælpe dig hele vejen.
Hvorfor vælge et .no-domæne?
Et .no-domæne er ikke kun et spørgsmål om at “eje” en URL – det er en strategisk investering i det norske marked:
- Øget troværdighed over for norske kunder
- Bedre lokal SEO – rangerer højere på Google.no
- Brandbeskyttelse – undgå at andre registrerer dit navn
- Et mere professionelt indtryk i Norge
Kravet: Du skal have et norsk organisationsnummer
For at registrere et .no-domæne skal virksomheden have et gyldigt norsk organisasjonsnummer, som tildeles af Brønnøysundregistrene. Der findes tre typiske scenarier:
1. Du har allerede et norsk organisationsnummer
Hvis I allerede har et norsk organisationsnummer (som fx. NUF eller AS), kan du gå direkte videre til registrering af domænet. Acconor hjælper gerne med kontaktperson, adresse, valg af registrar og selve domæneregistreringen.
2. Du har endnu ikke et norsk organisationsnummer
Så skal du først registreres hos Brønnøysundregistrene. De to mest almindelige muligheder:
NUF – Norskregistrert Utenlandsk Foretak
- Din danske virksomhed registreres i Norge som en filial
- Du beholder dit danske CVR-nummer, men får et norsk organisasjonsnummer
- Enkel løsning, især ved begrænset aktivitet
Vigtigt: Et NUF kan registreres i Foretaksregisteret, hvis visse kriterier er opfyldt – fx hvis du har:
- Ansatte i Norge
- Fast erhvervsaktivitet
- Forretningssted i landet
Er disse ikke opfyldt, bliver du registreret i Enhetsregisteret, hvilket ikke giver navnebeskyttelse. Acconor vurderer, hvilken type registrering du bør vælge – og sørger for hele processen.
AS – Aksjeselskap (norsk selskab)
- En selvstændig norsk virksomhed med eget regnskab
- Kræver kapitalindskud og evt. revisor
- Giver fuld navnebeskyttelse og ofte bedre tillid hos norske kunder og myndigheder
Acconor kan hjælpe med hele selskabsstiftelsen – inkl. bankkonto, adresse, regnskab og registrering.
3. Du har travlt? Acconor kan forhåndsregistrere domænet for dig
Vil du sikre dit domæne, før dit organisationsnummer er på plads?
Acconor tilbyder forhåndsregistrering – vi registrerer domænet i vores navn og overfører det til dig, så snart din virksomhed er godkendt i Norge.
Fordele:
- Domænet sikres med det samme
- Du mister ikke retten til navnet
- Du kan begynde planlægning, markedsføring eller e-mail-opsætning tidligt
- Du kan oprette DNS i eksisterende hostingløsning og anvende domænet uden vores indblanding fra første dag
Andre krav for at eje et .no-domæne
Krav | Forklaring | Acconor kan hjælpe med | Krav om autoriseret leverandør |
---|---|---|---|
Norsk organisationsnummer | Typisk via NUF eller AS | Hjælp til oprettelse, vurdering af type, papirarbejde | Ja |
Adresse i Norge | Krævet ved domæneregistrering | Vi tilbyder adresse-service og postmodtagelse | Ja, for alle professionelle udbydere af adressetjenester |
Kontaktperson med norsk D-/personnummer | Skal være tilknyttet domænet | Vi kan stille en kontaktperson til rådighed | Ja |
Godkendt registrar | Skal registreres via Norid-autoriseret partner | Vi samarbejder med godkendte registrarer | Nej |
Trin-for-trin: Sådan får du et .no-domæne
- Tjek om domænet er ledigt
Brug Norid.no eller lad os gøre det for dig - Registrer (eller brug eksisterende) norsk virksomhed
Acconor har autorisation og hjælper med registrering af NUF eller etablering af AS - Opsæt kontaktperson og adresse i Norge
Vi har autorisation og kan stille begge dele til rådighed - Registrér eller forhåndsregistrér domænet
Vi varetager hele processen
Klar til at komme i gang?
Et norsk domæne er mere end en webadresse – det er et signal om, at du tager markedet seriøst.
Uanset om du allerede har et norsk organisationsnummer eller skal oprette ét, hjælper Acconor dig hele vejen.