Hvis din virksomhed udfører arbejde i Norge, særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, kan du være omfattet af den norske ordning for regionale verneombud (“RVO”). Ordningen er en del af det norske arbejdsmiljøsystem og indebærer en årlig obligatorisk RVO-avgift.
Mange udenlandske virksomheder opdager først ordningen, når de modtager et årligt girokort og bliver i tvivl om, hvorvidt betalingen er påkrævet.
Reglerne gælder både norske og udenlandske virksomheder, herunder danske entreprenør- og servicevirksomheder med aktivitet i Norge.
Hvad er RVO i Norge (regionale verneombud)?
“RVO” (regionale verneombud) er en norsk ordning, der skal sikre et forsvarligt arbejdsmiljø på midlertidige og skiftende arbejdspladser – især byggepladser.
Ordningen gælder typisk virksomheder inden for:
- byggeri og anlæg
- håndværks- og installasjonsarbejde
- midlertidige byggepladser og projektarbejde
RVO-ordningen fungerer som et supplement til virksomhedens eget ansvar for arbejdsmiljø (HMS – helse, miljø og sikkerhet).
Hvornår er en virksomhed omfattet af RVO-ordningen i Norge?
Din virksomhed kan være omfattet af RVO-ordningen, hvis den:
- har ansatte, der udfører arbejde på norske bygge- eller anlægspladser
- arbejder på projektbasis i Norge
- udfører selv kortvarige eller sporadiske opgaver i Norge
- er registreret med aktivitet i Norge
Selv begrænset eller uregelmæssig aktivitet kan være nok til, at virksomheden bliver registreret i ordningen.
Årlig RVO-avgift
Virksomheder, der er omfattet af RVO-ordningen, modtager en årlig RVO-avgift til betaling.
Vigtige forhold:
- alle registrerede virksomheder modtager som udgangspunkt et girokort
- også virksomheder med lav eller sporadisk aktivitet er omfattet
- nyregistrerede virksomheder modtager minimumsbeløb
RVO-avgift (minimumsbeløb)
- Nyregistrerede virksomheder: 500 NOK (2026)
- Virksomheder med sporadisk eller begrænset aktivitet: 500 NOK (2026)
- Virksomheder uden aktivitet i Norge: skal ikke betale
For mange udenlandske virksomheder er beløbet relativt lavt, men betalingen er stadig obligatorisk, hvis virksomheden er omfattet.
RVO Norge – særlige forhold for danske virksomheder
Danske virksomheder bør især være opmærksomme på:
- om virksomheden reelt er aktiv i Norge
- om selv korte projekter udløser RVO-pligt
- at også sporadisk aktivitet kan give betalingspligt
- at RVO-ordningen er en arbejdsmiljøordning (HMS) – ikke skat eller moms
Virksomhed uden aktivitet i Norge
Hvis virksomheden ikke har haft aktivitet, kan dette meldes til:
Amili Collection AS
E-post: [email protected]
Telefon: 73 20 60 60