Mange danske virksomheder, der etablerer sig i Norge, spørger, om de kan registrere binavne på samme måde som i Danmark.
Det korte svar er: Nej. Norge har ikke en generel ordning svarende til de danske regler om registrering af binavne. Der er dog flere muligheder for at anvende og beskytte andre navne og brands i Norge, og det er vigtigt at skelne mellem et foretaksnavn, et enhetsnavn, et markedsføringsnavn og et varemærke.
Binavne i Danmark
I Danmark kan selskaber registrere et eller flere binavne hos Erhvervsstyrelsen. Et binavn gør det muligt for samme juridiske enhed at drive virksomhed og markedsføre forskellige aktiviteter under flere registrerede navne.
Eksempel:
- Nordisk Holding ApS
- Binavn: Nordisk Rekruttering
- Binavn: Nordisk IT Solutions
Alle aktiviteter drives fortsat af samme juridiske enhed og under samme CVR-nummer.
Foretaksnavn i Norge
I Norge registreres en virksomhed med et foretaksnavn. Et registreret foretaksnavn giver som udgangspunkt navnebeskyttelse efter reglerne om foretaksnavn.
Der findes imidlertid ikke en tilsvarende ordning, hvor virksomheden kan registrere flere binavne ved siden af sit foretaksnavn.
Hvis en norsk virksomhed eksempelvis ønsker at markedsføre forskellige forretningsområder under forskellige navne, bliver disse navne derfor ikke automatisk registreret som binavne og får heller ikke automatisk samme beskyttelse som virksomhedens foretaksnavn.
Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken funktion det alternative navn skal have, og hvilken beskyttelse virksomheden har behov for.
Enhetsnavn er ikke det samme som foretaksnavn
I Norge skal man også skelne mellem foretaksnavn og enhetsnavn.
Et enhetsnavn registreres i Enhetsregisteret, men et enhetsnavn har ikke den samme navneretlige beskyttelse som et registreret foretaksnavn.
Denne sondring er særlig relevant for danske virksomheder, der registrerer et NUF (norskregistrert utenlandsk foretak).
Et NUF kan i visse tilfælde være registreret i Enhetsregisteret uden at være registreret i Foretaksregisteret. I sådanne tilfælde må det registrerede enhetsnavn ikke sidestilles med et registreret norsk foretaksnavn med den tilhørende navnebeskyttelse.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at se på, om et navn fremgår af Brønnøysundregistrenes registre. Man bør også undersøge, hvilket register navnet er registreret i, og hvilken retlig status registreringen har.
Hvad hvis virksomheden vil bruge et andet navn?
En virksomhed kan godt anvende andre navne eller brands i sin markedsføring, selv om navnet ikke er virksomhedens registrerede foretaksnavn.
Et sådant navn får imidlertid ikke automatisk navnebeskyttelse, blot fordi virksomheden bruger det.
Der kan efter omstændighederne opstå beskyttelse gennem brug og indarbejdelse som et forretningskjennetegn. Det afhænger blandt andet af, hvordan navnet er anvendt, hvor kendt det er i markedet, og om de øvrige betingelser for beskyttelse er opfyldt.
Et markedsføringsnavn bør derfor ikke uden videre betragtes som et registreret og beskyttet binavn.
Varemærke kan være en løsning
Hvis virksomheden ønsker at anvende et navn som et selvstændigt brand, kan varemærkeregistrering være en relevant løsning.
Et registreret varemærke kan give eneret til brugen af kendetegnet for de varer og tjenesteydelser, som registreringen omfatter. Varemærkeregistrering er derfor ofte mere forudsigelig end at basere beskyttelsen alene på brug og indarbejdelse.
Inden et nyt navn tages i brug, bør det samtidig undersøges, om navnet allerede anvendes eller er beskyttet af en anden virksomhed.
Særligt om danske virksomheder og NUF
For danske virksomheder er sondringen mellem foretaksnavn og enhetsnavn særlig vigtig ved etablering i Norge.
Et NUF er en norskregistreret filial af det danske hovedforetak og er ikke en selvstændig juridisk enhed. Afhængigt af NUF’ets registrering og virksomhedens norske aktivitet kan filialen være registreret i forskellige registre.
Hvis NUF’et ikke har et norsk driftssted, kan registreringen eksempelvis være begrænset til Enhetsregisteret. Et navn, der registreres som enhetsnavn i denne situation, skal ikke sidestilles med et norsk foretaksnavn med navnebeskyttelse.
Hvis virksomheden derimod har behov for et beskyttet norsk foretaksnavn, bør det vurderes, om betingelserne for registrering i Foretaksregisteret er opfyldt.
Hvad betyder det i praksis?
For en dansk virksomhed, der ønsker at anvende flere navne i Norge, er det derfor relevant først at afklare, hvad navnet skal bruges til:
- Foretaksnavn: Det officielle navn på virksomheden og som udgangspunkt navnebeskyttet ved registrering.
- Enhetsnavn: Registreret navn i Enhetsregisteret, men uden samme navneretlige beskyttelse som et foretaksnavn.
- Markedsføringsnavn eller brand: Kan anvendes i markedet, men giver ikke automatisk navnebeskyttelse.
- Varemærke: Kan registreres særskilt og giver eneret inden for de varer og tjenesteydelser, som registreringen omfatter.
Kort sagt
Norge har ikke en generel binavnsordning svarende til den danske.
En virksomhed kan derfor ikke blot registrere et eller flere binavne ved siden af sit norske foretaksnavn på samme måde som i Danmark.
Det betyder dog ikke, at virksomheden er begrænset til ét navn i sin markedsføring. Andre navne og brands kan anvendes, men hvis navnet skal beskyttes, bør virksomheden vælge den rette beskyttelsesform – eksempelvis registrering som foretaksnavn, hvor betingelserne er opfyldt, eller varemærkeregistrering.
For danske virksomheder med et NUF er det navnlig vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem foretaksnavn og enhetsnavn, da en registrering i Enhetsregisteret ikke i sig selv giver den samme navnebeskyttelse som et registreret foretaksnavn.sstruktur og registreringsform.