Sagsbehandling i Norge: Vær opmærksom på behandlingstider hos myndighederne

Når danske virksomheder etablerer sig i Norge enten via filial (NUF) eller selskab – er det vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstider hos norske myndigheder ofte kan være længere end forventet. Det gælder blandt andet hos Brønnøysundregistrene og Skatteetaten.

Selvom de officielle sagsbehandlingstider i mange tilfælde fremstår relativt korte, oplever vi i praksis jævnligt, at behandlingstiden bliver væsentligt længere. Et aktuelt eksempel er en NUF-registrering, hvor sagen ifølge den oplyste behandlingstid skulle påbegyndes inden for 10 dage, men hvor den endelige registrering først blev færdigbehandlet mere end tre uger senere. I det konkrete tilfælde blev der ikke ansøgt om D-nummer, hvilket ellers ofte må forventes at forlænge sagsbehandlingen yderligere.

For virksomheder, der planlægger opstart i Norge, kan forsinkelser have betydning for blandt andet fakturering, momsregistrering, bankforhold og ansættelser. Det er derfor vigtigt at indregne ekstra tid i etableringsprocessen og være forberedt på, at myndighedsbehandling kan tage længere tid end de vejledende frister.

De aktuelle sagsbehandlingstider hos Brønnøysundregistrene kan ses her:

Brønnøysundregistrene – sagsbehandlingstider